Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

5 kommentarer

  1. Pingback: Ser jeg RASK ud (?!) | Frk. Blomst

  2. Frk. Blomst

    Tak for dine altid gode indlæg.
    Jeg har kommenteret på din blog før og er selv sygemeldt pt. med stress, depression og angst. Kan godt sætte mig ind i din situation. Men det værste er at det jeg tror på, dvs. mit syn på sundhedssystemet dwesværre fuldstændig er bristet efter jeg selv blev syg. Jeg læser til sygeplejerske, men er har efterhånden været sygemeldt i lidt over et år og der har ikke været særlig meget hjælp at hente i vores sundhedssystem, desværre.
    Heldigvis er jeg er fighter. Men jeg tror ikke at jeg skal være sygeplejerske, ikke efter det jeg har oplevet.

    Knus

    • Mange tak for din besked, og for dine ord.Ja, det er desværre heller ikke de bedste oplevelser, som jeg har med sundhedssystemet, ligesom du heller ikke har.Jeg kan godt forstå din tanke ift at du er begyndt at overveje, om du vil læse videre i dit fag som sygeplejerske.Det kan måske virke så uoverskueligt, hvis man som uddannet sygeplejerske, må lægge sig under for det arbejdspres og lidt tid som der er.På den anden side, så var det netop den flinke sygeplejerske, som jeg kom ind til samtale hos, som egentlig ‘løftede’ mit første møde med psykiatrien, fordi hun var så hjertelig og imødekommende.Hele sundhedssystemet trænger virkelig til et ‘eftersyn’, så vi der psykiske ramt, netop får den hjælp, som vi har så hårdt brug for.Jeg håber virkelig for dig, at du er i bedring,de varmeste hilsner fra Helene

      • Frk. Blomst

        Tak for dine søde ord Helene!
        Jeg er heldigvis i bedring. Har fået at vide at jeg har været stresset de sidste 10 år, så der er meget der skal arbejdes på. Jeg har det sidste år selv brugt en masse tid og energi på at ændre mine dårlige vaner og er først nu ved at få den hjælp jeg hele tiden har bedt om. Jeg har bedt om hjælp i 10 år uden at nogen tog det alvorligt 🙁

        Jeg har desværre været nødt til at diagnosticere mig selv flere gange siden jeg startede på studier fordi lægerne ikke altid har ret, det fandt jeg ud af. Jeg har altid troet på medicinalindustrien og på lægerne. Men efter jeg startede på studiet og nu selv har været sygemeldt i lidt over et år har jeg fået et helt andet syn på det hele. Både på de ting jeg prioriterer højest i mim hverdag, på at sundhedsvæsenet desværre ikke kan tage sig at folk der som dig og om ikke ser syge ud. Der er skåret gevaldigt ned på sundhedssektoren siden årtusindskiftet og det har gjort at der er mangel på personale og at sund ved person slet skal løbe hurtigere og hurtigere. Det medfører mange fejl både med medicdosering men også mht fejldiagnocer og i sidste ende koster det samfundet flere penge end politikerne har sparet. Men de tænker jo ikke altid på hvordan samfundet ser ud når de ikke er ved magten længere. Desværre.

        Knus

        • Uha,hvor er det frygteligt for dig, at du har kæmpet med stress i så mange år, inden at du ENDELIG blev hørt og taget alvorligt.Det er virkelig FLOT klaret, at du har kæmpet i så mange år, og kæmpet for at få hjælp-det er bare så rystende, at det er sådan i dagens Danmark.Det er bare SÅ urimeligt, at du også selv har måttet diagnosticere dig selv, efter at du startede på studiet.Samfundet er bare blevet ALT for travlt til at give plads til individet – give plads til at undersøge og behandle en patient på en fyldestgørende og også værdig måde.Du har bare SÅ MEGET ret i, at det er nyttesløst at der er skåret så meget i sundhedssektoren, for det giver bare så meget bagslag.
          De varmeste hilsner fra Helene